Tolk – sådan foregår tolkning, og sådan adskiller den sig fra oversættelse

En tolk gengiver tale eller tegnsprog på et andet sprog, mens det bliver sagt eller umiddelbart efter. En oversætter eller translatør arbejder i stedet med skrevne tekster. Tolke bruges i samtaler, møder, konferencer og retssager, og nogle opgaver for myndigheder går gennem Rigspolitiets tolkefortegnelse. Reglerne nedenfor er generel information, ikke rådgivning. Hvad der gælder i en konkret sag, afgør den myndighed, der bruger tolken.

Hvad betyder det at tolke?

At tolke betyder at gengive det, en person siger eller tegner, på et andet sprog, så parter uden et fælles sprog kan forstå hinanden. Tolken gengiver betydning, tone og indhold i situationen frem for ord for ord. Ordet bruges også i en bredere betydning om at fortolke noget, fx et digt eller en måling. Her handler siden om tolkning mellem sprog.

Tolkeformer

Form	Sådan foregår den
Konsekutiv tolkning	Tolken venter, til taleren holder pause, og gengiver derefter det sagte. Samtalen tager længere tid, fordi der skiftes mellem taleren og tolken.
Simultantolkning	Tolkningen sker samtidig med talen, typisk fra en lydisoleret kabine. Tilhørerne lytter i hovedtelefoner.
Hvisketolkning (chuchotage)	Tolken taler lavmælt til få tilhørere, der sidder tæt på.
Telefontolkning	Tolkningen foregår over telefon, uden at tolken er fysisk til stede.
Videotolkning	Tolken er koblet på via lyd og billede. Formen bruges også til tegnsprog.

Hvilken form der egner sig, afhænger af situationen: antallet af tilhørere, tidspres og udstyr. Hvilke sprog der tolkes, afhænger af, hvem der har brug for tolk, og det kan ændre sig over tid.

Tegnsprogstolkning

Tegnsprogstolke tolker mellem dansk tegnsprog og talt dansk. Folketinget anerkendte dansk tegnsprog i maj 2014. Borger.dk beskriver, at især svært hørehæmmede kan få tolk ved fx uddannelse, arbejde og møder med myndigheder. Tolkeformerne omfatter bl.a. tegnsprogstolkning, skrivetolkning, taktil og haptisk tolkning og tegnstøttet kommunikation. Ifølge Borger.dk bygger retten til tegnsprogstolkning først og fremmest på forvaltningsloven og sundhedsloven, men nogle områder har egne regler, fx tolkning på arbejdet, i folkeskolen og social tolkebistand i fritiden (Borger.dk). Uddannelsen til tegnsprogstolk er beskrevet under uddannelse.

Tolkning i sundhedsvæsen, retsvæsen og kommuner

Sundhedsvæsenet

Efter sundhedsloven yder regionsrådet tolkebistand ved behandling hos praktiserende læge, praktiserende speciallæge og på sygehus. Ifølge bekendtgørelsen om tolkebistand har patienten ret til tolk, når lægen vurderer, at det er nødvendigt for behandlingen. Regionen kan opkræve gebyr hos personer, der har boet i Danmark i mere end tre år. Der opkræves bl.a. ikke gebyr for børn, der kommer uden forældre, for forældre til et barn i behandling eller for tolkning til grønlandsk og færøsk. Børn under 18 år må kun bruges som tolke i akutte, livstruende situationer, dog må børn over 15 år bruges i lette og uproblematiske tilfælde. Hvad der gælder i en bestemt behandling, afgør lægen og regionen.

Retsvæsenet

Retsplejelovens § 149 fastslår, at retssproget er dansk. Forhandling med og afhøring af personer, der ikke kan dansk, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet translatør eller lignende. I civile sager kan retten undlade at tilkalde en tolk, hvis ingen af parterne beder om det, og retten selv kender sproget godt nok. Døve og svært hørehæmmede skal så vidt muligt høres ved en uddannet tolk. En tolk må ikke være inhabil efter de regler, der gælder for dommere, og tolkning må foregå over video, hvis det er uforholdsmæssigt vanskeligt for tolken at møde frem, og metoden vurderes forsvarlig (Retsinformation).

Kommuner og andre myndigheder

Også kommuner bruger tolke i borgerkontakt, fx ved sagsbehandling. Hvem der betaler, og hvilke krav der stilles til tolken, afhænger af området og af den enkelte myndighed. For døve og hørehæmmede beskriver Borger.dk, at den myndighed, der leverer en ydelse, skal sikre adgang til tolk.

Hvordan bliver man politigodkendt tolk?

Det handler i praksis om at blive optaget i Rigspolitiets tolkefortegnelse. Fortegnelsen er til tolke, der vil løse opgaver for myndigheder under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Brugerne er fx politiet, domstolene, Danmarks Fængsler og udlændingemyndighederne (Politi.dk).

Sådan er processen beskrevet:

1. Kun enkeltpersoner optages, ikke virksomheder. Ansatte i tolkevirksomheder optages med deres egne oplysninger.
2. Ansøgningen består af et tolkeskema med uddannelse og sprog samt dokumentation for uddannelsen.
3. Ansøgeren skal have ret til at arbejde i Danmark. Ikke-danske statsborgere sender kopi af arbejds- og opholdstilladelse.
4. Sikkerhedsgodkendelse: Ansøgeren skal godkendes af PET.

Optagelse betyder ikke, at der følger opgaver med. Man kan blive slettet af fortegnelsen, hvis PET trækker sikkerhedsgodkendelsen tilbage, ved alvorlige brud på tolkeetikken eller ved klager over det faglige arbejde. Hvilken uddannelse der kan dokumenteres, er omtalt under uddannelse.

Tolkning og oversættelse

	Oversættelse	Tolkning
Arbejder med	Skrevne tekster	Tale og tegnsprog
Tidsforløb	Kan researches, revideres og rettes før levering	Foregår i situationen
Resultat	En tekst, der kan læses igen	Mundtlig gengivelse, som forsvinder med samtalen
Typisk titel	Oversætter eller translatør	Tolk

Dokumenter, der skal bruges over for myndigheder, kræver ofte en skriftlig oversættelse og ikke en tolk. Det er beskrevet under translatør og bekræftet oversættelse. Ingen af titlerne tolk, translatør og oversætter er lovbeskyttede i dag.