Translatør – hvad en statsautoriseret translatør er, og hvad titlen dækker i dag

En translatør oversætter skrevne tekster, oftest dokumenter, der skal bruges over for en myndighed. Indtil 1. januar 2016 var »statsautoriseret translatør og tolk« en beskyttet titel i Danmark, og kun translatører med offentlig beskikkelse kunne bekræfte, at en oversættelse svarede til originalen. Den ordning er ophørt. I dag er ingen af betegnelserne oversætter, translatør eller tolk lovbeskyttede, men myndigheder kan stadig bede om en »autoriseret« translatør, og så er det modtagerens krav, der gælder.

Hvad er en translatør?

En translatør er en oversætter, der arbejder med skrift. Ordet bruges især om oversættelse af dokumenter som attester, beviser, kontrakter og retsdokumenter, hvor modtageren vil have en bekræftelse af, at oversættelsen svarer til originalen. Forskellen fra en tolk ligger i mediet: Translatøren oversætter skrevet tekst, tolken oversætter tale (Translatør på Wikipedia).

	Oversætter	Translatør	Tolk
Arbejder med	Skrevne tekster af alle slags	Skrevne tekster, ofte dokumenter til myndigheder	Talt sprog og tegnsprog
Resultat	En oversat tekst	En oversat tekst, eventuelt med påtegning	Mundtlig gengivelse på stedet
Titlen i dag	Ikke lovbeskyttet	Ikke lovbeskyttet siden 1. januar 2016	Ikke lovbeskyttet

Tolkning har en egen side: tolk og tolkning.

Hvad kaldes en oversætter?

»Oversætter« er den almindelige betegnelse for en person, der overfører skrevne tekster fra ét sprog til et andet, uanset om teksten er en roman, en brugsanvisning eller en kontrakt. Ofte tilføjes teksttypen, så man taler om en fagoversætter eller en litterær oversætter.

»Translatør« er et snævrere ord. Det bruges især, når en oversættelse skal følges af en bekræftelse, og »tolk« bruges om den, der oversætter mundtligt. Fordi ingen af ordene er lovbeskyttede, siger de ikke i sig selv noget om uddannelse eller erfaring. Hvordan man kommer ind i faget, står under uddannelse.

Fra loven i 1966 til ophøret i 2016

Den danske lov om translatører og tolke blev vedtaget i 1966 (lov nr. 213 af 8. juni 1966) og blev senest samlet i en lovbekendtgørelse fra 1988. Begge står i dag som historiske på Retsinformation (loven fra 1966).

• Før 2016: Titlen forudsatte beskikkelse fra den daværende erhvervsmyndighed, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kun beskikkede translatører kunne bekræfte, at en oversættelse svarede til originalen, og de fik et officielt stempel til formålet. Titlen »statsautoriseret translatør og tolk« forudsatte en cand.ling.merc.-grad.
• Ophævelsen: Loven blev ophævet ved § 7 i lov nr. 740 af 1. juni 2015. Ophævelsen fik virkning fra 1. januar 2016 (lov nr. 740 af 2015).
• Følgerne: Alle beskikkelser bortfaldt, og det offentlige register over translatører blev slettet. Siden 1. januar 2016 må enhver bruge betegnelsen translatør.
• Retsplejeloven: Den samme lov ændrede retsplejelovens § 149, så ordet »translatør« blev erstattet af »uddannet translatør el.lign.«.

Translatørens påtegning og stempel

En påtegning er en kort erklæring ved oversættelsen om, at den svarer til originalen. Før 2016 hørte påtegningen sammen med beskikkelsen og det officielle stempel, som kun beskikkede translatører fik udleveret.

Efter ordningens ophør afgør modtageren, hvilken form for bekræftelse den vil acceptere. Det kan fx være en erklæring fra oversætteren, eventuelt bekræftet af en notar. Hvordan en bekræftet oversættelse typisk bliver til, og hvad der kan komme oveni i form af apostille eller legalisering, er beskrevet under bekræftet oversættelse.

Sprogpar

Både oversættere og translatører arbejder med et sprogpar: et kildesprog og et målsprog, fx tysk til dansk. Retningen har betydning, fordi tone, rytme og idiomer er lettest at ramme på det sprog, man kender bedst. Den almindelige hovedregel om at oversætte ind i sit modersmål er beskrevet under oversætterens arbejde.

Ved dokumenter er sprogparret en central oplysning, fordi modtageren skal kunne se, hvilket sprog der er oversat fra, og hvilket der er oversat til. Hvilket målsprog der kræves, afgør modtageren.

Kan en myndighed stadig kræve en translatør?

Ja, kravet kan stadig stå i en myndigheds vejledning, men ordvalget er ikke ensartet:

• Nogle myndigheders vejledninger bruger fortsat ord som »autoriseret translatør« eller »autoriseret oversætter«, selv om den statslige autorisation ophørte i 2016. Hvad ordet dækker i praksis, afgør den modtagende myndighed.
• Retsplejeloven bruger i stedet »uddannet translatør el.lign.« om oversættelser i retssager.
• Udenrigsministeriet beskriver i sin vejledning om legalisering, at der ikke stilles krav om, at oversættelsen er lavet af en certificeret translatør.

Kravene afhænger altså af den myndighed eller det land, der skal modtage dokumentet. Det er modtageren, man skal spørge, før en oversættelse laves eller afleveres. Siden her er generel information og ikke rådgivning. Hvilke uddannelser der kan føre til betegnelsen »uddannet translatør«, er samlet under uddannelse.