Spring til indholdet
Menu

Afdeling 1 · Faget1 af 5

Sådan arbejder en oversætter – fra kildetekst til færdig oversættelse

Opdateret

Kort fortalt

En oversætter arbejder typisk i trin: forståelse af opgave og kildetekst, research og terminologi, udkast, revision, korrektur og levering. En god opgavebeskrivelse oplyser blandt andet målgruppe, formål, terminologi og format. Oversættelse sker oftest til oversætterens modersmål.

Arbejdsplads med en bærbar, et udkast med røde rettelser, en opslagsbog og et par briller
AI-genereret billede

En oversætter arbejder typisk i seks trin: Først forstås opgaven og kildeteksten, derefter følger research og terminologi, et udkast, revision, korrektur og til sidst levering. På små opgaver glider trinnene sammen, og på store er de fordelt mellem flere personer. Opgaven „oversæt tekst“ rummer altså mere end selve udkastet. Forberedelse og kontrol hører med. Den danske Wikipedia-artikel beskriver en oversætter som en person, der lever af at oversætte tekster fra et sprog til et andet. Hvad faget er i bredere forstand, står på forsiden om oversættelse.

Fra forespørgsel til opgavebeskrivelse

Arbejdet begynder, når en tekst og et formål mødes. En god opgavebeskrivelse gør det muligt at træffe de rigtige valg fra begyndelsen. Den indeholder typisk:

  • Kildeteksten i fuld længde og i et format, der kan redigeres, så omfang og sværhedsgrad kan vurderes.
  • Sprogparret og målsprogets variant, fx britisk eller amerikansk engelsk.
  • Målgruppen: fagfolk, kunder, børn, myndigheder eller et bredt publikum.
  • Formålet: Skal teksten forstås internt, udgives, indgå i en sag eller præsentere et produkt? Formålet afgør, hvor frit teksten må omformuleres.
  • Tone og tiltaleform, fx om læseren tiltales med du eller De.
  • Terminologi: ordlister, tidligere oversættelser og forkortelser, der skal bruges eller undgås.
  • Format og levering: filtype, layout, om tabeller og billedtekster er med, og hvornår teksten skal bruges.
  • Modtagerens krav, hvis teksten skal til en myndighed. Modtageren afgør, om der kræves en bekræftet oversættelse. Se bekræftet oversættelse.

Mangler en af oplysningerne, stiller oversætteren normalt spørgsmål, før arbejdet går i gang. Det er hurtigere at afklare formål og målgruppe først end at rette en færdig tekst bagefter.

Første gennemlæsning

Før oversættelsen begynder, læses kildeteksten igennem. Her vurderes tekstens type og sværhedsgrad, uklare passager, kulturelle henvisninger, som målgruppen ikke kender, og eventuelle fejl i originalen. Spørgsmål til opgavestilleren stilles på dette tidspunkt, fordi uklarheder i kilden ellers ender som gæt i målteksten.

Hvad en oversætter slår op: research og terminologi

Fagtekster og tekster med mange egennavne kræver opslag. Oversætteren finder ud af, hvad et fagudtryk betyder, og hvad det hedder på målsproget, ved at bruge ordbøger, termbaser og tekster af samme type skrevet på målsproget. Hjælpemidlerne er samlet under ordbøger, termbaser og oversættelseshukommelse.

Valgene samles i en ordliste, så samme begreb får samme oversættelse hele vejen igennem teksten. Har opgavestilleren sin egen terminologi, følges den normalt. Konsekvent terminologi er især vigtig i tekniske og juridiske tekster, hvor to ord for samme ting kan give læseren indtryk af to forskellige ting.

Udkast

Selve udkastet kan skrives på flere måder. Nogle oversætter tæt på kilden og glatter teksten bagefter. Andre arbejder afsnit for afsnit med fokus på, hvordan en læser på målsproget ville udtrykke det samme. Mange bruger programmer med oversættelseshukommelse, der foreslår tidligere oversættelser af ens eller lignende sætninger. Oversætteren afgør selv, om forslaget passer til sammenhængen.

Et maskinoversat udkast kan også være udgangspunktet. Arbejdet hedder da efterredigering og er beskrevet under maskinoversættelse.

Revision og korrektur

Efter udkastet kontrolleres teksten, og de forskellige kontroller har hver deres navn.

  • Selvrevision: Oversætteren læser sin egen tekst mod kilden. Mangler der noget? Er tal og navne rigtige? Læses teksten naturligt?
  • Revision: En anden person sammenligner kildetekst og måltekst og retter fejl og uheldige formuleringer. Standarden ISO 17100 for oversættelsestjenester, udgivet i 2015, kræver, at oversættelsen revideres af en anden end oversætteren.
  • Korrektur: Den endelige tekst læses for stavefejl, tegnsætning, layout og formatering, ofte uden at kildeteksten er ved hånden.

Ikke alle opgaver gennemgår alle trin. En kort intern tekst kræver en anden gennemgang end en bog, en brugsanvisning eller en kontrakt.

Levering og opfølgning

Teksten leveres i det aftalte format. Inden da kontrolleres det, at layout, tal, datoer og enheder stemmer med kilden, og at alle dele af teksten er med, også billedtekster, sidehoveder og tabeller. Efter levering kan modtageren komme med kommentarer. Rettelser og nye termer opdateres i ordlisten og i hukommelsen, så de kan bruges næste gang.

Fortrolighed

Oversættere ser ofte tekster, der ikke er offentlige: kontrakter, interne rapporter, personoplysninger eller udkast før en lancering. Fortrolighed aftales derfor ofte skriftligt, og kildefilerne opbevares kontrolleret. Det er almindelig god praksis, at en tekst ikke indtastes i åbne onlineværktøjer, medmindre opgavestilleren har accepteret det. Personoplysninger er desuden omfattet af reglerne om databeskyttelse. Hvad der sker med tekst i maskinoversættelsestjenester, er et særskilt spørgsmål, som siden om maskinoversættelse behandler.

Oversættelse til modersmålet

En udbredt hovedregel i faget er, at oversætteren oversætter ind i sit modersmål eller et sprog, som vedkommende behersker på modersmålsniveau. Begrundelsen er, at tone, rytme, idiomer og små nuancer er lettest at ramme på det sprog, man kender bedst. Kendskabet til kildesproget skal også være stort, men det er en anden færdighed end at skrive en god tekst.

Reglen har undtagelser. I sprogpar med få oversættere kan arbejdet blive delt, så én person kender kildesproget godt, og en anden er modersmålstaler i målsproget og læser teksten igennem. Det gør revisionen til en særlig vigtig del af processen, når oversætteren arbejder ud af sit modersmål.

Opgaver med ekstra led

Forløbet ovenfor gælder skriftlige tekster i almindelighed. Nogle opgaver har ekstra led: Undertekster skal passe til billede og visningstid, og lokalisering af software kræver, at korte tekststrenge ses i deres sammenhæng. Disse opgavetyper har deres egne sider under afdelingen Opgavetyper.

Spørgsmål og svar

Hvad laver en oversætter?

En oversætter overfører skriftlige tekster fra ét sprog til et andet. Arbejdet omfatter at forstå kildeteksten, researche fagudtryk, skrive et udkast, kontrollere det og aflevere en tekst, der fungerer for målgruppen.

Hvad skal en opgavebeskrivelse til en oversættelse indeholde?

Typisk kildeteksten i et redigerbart format, sprogparret og målsprogets variant, målgruppen, formålet, tone og tiltaleform, terminologi, ønsket format og levering samt eventuelle krav fra den modtager, teksten skal bruges hos.

Hvorfor revideres en oversættelse af en anden person?

En ny læser opdager fejl, udeladelser og uheldige formuleringer, som oversætteren selv har svært ved at se efter at have arbejdet tæt på teksten. ISO 17100 for oversættelsestjenester kræver revision foretaget af en anden end oversætteren.

Oversætter en oversætter til sit modersmål?

Det er en udbredt hovedregel i faget. Tone, rytme og idiomer er lettest at ramme på det sprog, man kender bedst. I praksis varierer det, og nogle opgaver deles mellem en person, der kender kildesproget, og en modersmålstaler i målsproget.

Kilder