Oversættelsens historie – fra Rosetta-stenen til neurale netværk

Oversættelsens historie kan følges gennem en række vendepunkter: en sten med tre skrifter, en græsk og en latinsk bibel, Luthers tyske og de første danske oversættelser, Nürnberg-processens simultantolkning og de første forsøg med maskiner. Tidslinjen herunder samler dem, og afsnittene derefter uddyber hver især.

Årstal	Begivenhed
196 f.Kr.	Et dekret udstedes i tre skrifter og står senere på Rosetta-stenen
3.–2. årh. f.Kr.	Septuaginta: de hebraiske skrifter oversættes til græsk
382	Hieronymus får til opgave at revidere de latinske evangelier, og Vulgata tager form
1522	Luthers Nye Testamente på tysk udkommer
1524	Christian 2.s Nye Testamente, den første trykte bibeludgivelse på dansk
1550	Christian 3.s Bibel, den første danske helbibel
1945–1946	Nürnberg-processen: simultantolkning med elektronisk udstyr
1954	Georgetown-eksperimentet: tidlig maskinoversættelse
1966	ALPAC-rapporten fører til nedskæringer i bevillingerne til maskinoversættelse
Sidst i 1980’erne og 1990’erne	Statistisk maskinoversættelse
2013–2017	Neural maskinoversættelse og transformer-arkitekturen

Rosetta-stenen: samme tekst i tre skrifter

Rosetta-stenen bærer et dekret fra 196 f.Kr., udstedt på vegne af kong Ptolemaios 5. Epifanes. Teksten står i tre skrifter: hieroglyffer øverst, demotisk i midten og oldgræsk nederst. De to første er skrifter for oldegyptisk, den sidste for oldgræsk. Den franske officer Pierre-François Bouchard fandt stenen i juli 1799 nær Rashid (Rosetta) i Nildeltaet under Frankrigs felttog i Egypten. Siden 1802 har den næsten uafbrudt været udstillet på British Museum i London.

Fordi den græske tekst kunne læses, kunne den bruges som udgangspunkt for at forstå de egyptiske skrifter. Thomas Young identificerede de lydtegn, der staver navnet Ptolemaios, og i 1822 fremlagde Jean-François Champollion i Paris sin dechifrering. Se Wikipedias artikel om Rosetta-stenen.

Septuaginta: de hebraiske skrifter på græsk

Septuaginta er en oversættelse af de hebraiske skrifter til græsk, den form for græsk der kaldes koine. De fem Mosebøger blev oversat i midten eller slutningen af 3. århundrede f.Kr., resten formentlig i 2. århundrede f.Kr., sandsynligvis i Alexandria. Navnet betyder „de halvfjerds“ og forkortes LXX. Det stammer fra legenden i Aristeasbrevet om 72 oversættere, seks fra hver stamme.

Hieronymus og Vulgata

Hieronymus, der døde i 420, er kendt som oversætternes skytshelgen. I 382 bad pave Damasus 1. ham om at revidere de latinske evangelier. Hieronymus udvidede arbejdet til det meste af Bibelen og oversatte de fleste gammeltestamentlige bøger direkte fra hebraisk. Resultatet kaldes Vulgata, „den almindeligt brugte udgave“. Tridentinerkoncilet, der mødtes 1545–1563, erklærede den autentisk til offentlig brug, og i 1979 kom en revideret udgave, Nova Vulgata. Vulgata var i århundreder den katolske kirkes bibel.

Hieronymus’ festdag, 30. september, er den internationale oversættelsesdag. FN’s generalforsamling vedtog den 24. maj 2017 en resolution om dagen.

Luther og de første danske bibler

Martin Luther oversatte Det Nye Testamente til tysk, mens han opholdt sig på Wartburg fra maj 1521 til marts 1522. Han brugte blandt andet Erasmus’ udgave fra 1519 af Det Nye Testamente på latin og græsk. Oversættelsen udkom i september 1522, og hele Bibelen fulgte i 1534.

I Danmark findes enkelte tidligere delvise oversættelser. Den tidligste er et håndskrift fra omkring 1480, hvor Bibelens første 12 bøger er oversat fra Vulgata. Christian 2.s Nye Testamente fra 1524 var den første trykte bibeludgivelse på dansk og byggede på Luthers oversættelse. I 1529 udgav Christiern Pedersen sin oversættelse af Det Nye Testamente. Den første danske helbibel udkom i 1550 under Christian 3. og er oversat af Christiern Pedersen på grundlag af Luthers tyske Bibel. I dag bruger folkekirken en autoriseret oversættelse fra 1992. Oversigten findes i Wikipedias artikel om danske bibeloversættelser.

Spørgsmålet om, hvor tæt en oversættelse skal følge kilden, og hvor meget den skal tilpasses læseren, går igen gennem hele historien. Teorierne om det er samlet under oversættelsesteori.

Nürnberg-processen og simultantolkningen

Den Internationale Militærdomstol i Nürnberg førte sagen fra 20. november 1945 til 1. oktober 1946. Her blev simultantolkning med elektronisk udstyr indført. Tolkene arbejdede mellem fire sprog: fransk, russisk, tysk og engelsk. Processen regnes for simultantolkningens officielle fødsel, selv om teknikken var opfundet allerede i 1926 og blev brugt sporadisk før krigen, blandt andet i forsøg i Folkeforbundet.

Før da var konsekutiv tolkning almindelig. Tolken venter, til taleren holder pause, og det tager omtrent dobbelt så lang tid. Forskellen på de to former og på hvisketolkning er forklaret under tolkning. En oversigt findes i Wikipedias artikel om tolkning.

Maskinoversættelse: fra Georgetown til neurale netværk

Georgetown-eksperimentet blev gennemført 7. januar 1954. Over 60 russiske sætninger blev oversat til engelsk af et system med et ordforråd på 250 ord og kun seks grammatikregler. Ophavsmændene forudsagde, at maskinoversættelse kunne være et løst problem inden for tre til fem år.

Det gik anderledes. ALPAC-komitéen blev nedsat i april 1964, og dens rapport fra 1966 var meget skeptisk over for maskinoversættelse. Den fik den amerikanske stat til at skære kraftigt i bevillingerne. Tidlige systemer var regelbaserede, dvs. bygget på ordbøger og grammatikregler. Sidst i 1980’erne og først i 1990’erne blev statistisk maskinoversættelse genoplivet. Den vælger den mest sandsynlige oversættelse ud fra, hvad systemet har lært af store samlinger af tosprogede tekster, og var den mest undersøgte metode, indtil neural maskinoversættelse kom.

Neural maskinoversættelse fik sit gennembrud i 2013–2014. De første store systemer kom i 2015–2016, og transformer-arkitekturen fra 2017 blev hurtigt den dominerende. I dag kan også store sprogmodeller blandt andet generere, opsummere og oversætte tekst. Hvad det betyder i praksis, og hvor maskinerne fejler, står under maskinoversættelse.

Hvad historien viser

Oversættelse har ofte fulgt magt, religion og teknologi: stenen på et kongeligt dekret, bibler til nye sprog og tolkning til en international retssag. Teknologien har ændret værktøjerne, men spørgsmålene går igen. Hvem læser teksten, hvad skal den bruges til, og hvem tager ansvar for valgene? Det daglige arbejde er beskrevet under sådan arbejder en oversætter.