Ordbøger, termbaser og oversættelseshukommelse – oversætterens hjælpemidler

En oversætter bruger sjældent ét hjælpemiddel. Tosprogede ordbøger giver kandidater til en oversættelse, etsprogede ordbøger afgør, hvad ordene betyder og hvordan de bruges, termbaser fastholder fagudtryk, oversættelseshukommelsen genbruger tidligere valg, og korpora og parallelle tekster viser, hvad der lyder naturligt. Ingen af dem tager beslutningen for oversætteren. Det ligger i sammenhængen, og derfor indgår opslag som en fast del af oversætterens arbejdsgang og ikke som en genvej udenom den.

Engelsk dansk ordbog og oversættelse

En ordbog er et opslagsværk over et sprogs ordforråd, med forklaringer på samme sprog eller med oversættelser til et andet. Skal en tekst oversættes fra engelsk til dansk, er det oftest en tosproget engelsk dansk ordbog, der er første opslag. Den giver oversættelsesforslag til hvert opslagsord, ofte opdelt efter betydning, med eksempler og oplysninger om grammatik og sprogbrug. For den modsatte retning, dansk til engelsk, findes tilsvarende værker eller afsnit, fordi de to retninger stiller forskellige behov.

Ordbogen giver kandidater, ikke facit. Det engelske bank kan være en pengeinstitution, men også kanten af en flod, og det rigtige danske ord afhænger af teksten. Nogle tommelfingerregler, når man bruger en tosproget ordbog:

• Læs eksemplerne og betydningsopdelingen, ikke kun det første forslag.
• Slå forslaget op igen i den modsatte retning for at se, om det dækker det samme.
• Tjek forslaget i en etsproget ordbog på målsproget, så betydning og tone passer.
• Vær opmærksom på fagområde og sprogbrug, fx om et ord er formelt, uformelt eller forældet.

Falske venner er en klassisk fælde. Det engelske eventually betyder til sidst, mens det danske eventuelt betyder muligvis. Actually betyder faktisk, mens dansk aktuel betyder relevant lige nu. Flere af dem gennemgås under oversættelse mellem dansk og engelsk.

Etsprogede ordbøger og normer

Etsprogede ordbøger bruges til at forstå kildesprogets nuancer og til at kontrollere målsproget. For dansk beskriver Den Danske Ordbog nutidssproget. Den dækker dansk fra omkring 1950 og udkom i seks bind i 2003–2005, og den kan slås op på ordnet.dk. Samme site rummer ældre værker som Ordbog over det danske Sprog, der udkom i 28 bind i 1919–1956 og beskriver sproget fra omkring 1700. Der findes også tosprogede ordbøger mellem dansk og fx latin, græsk og svensk.

Til stavning og tegnsætning bruges Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. Den viser, hvordan danske ord staves og bøjes, og samler reglerne for fx komma, datoer, klokkeslæt og beløb. En oversætter til dansk bruger den til at kontrollere målteksten.

Termbaser

En termbase er en samling fagudtryk. Hvert begreb har en post med betegnelser på flere sprog, ofte med definition, fagområde og oplysning om, hvilken betegnelse der foretrækkes. EU’s termbase IATE er et eksempel. EU-institutionerne har brugt den siden 2004, og den dækker emner som jura, miljø, medicin og transport. De fleste brugere er oversættere og andre sprogfolk.

En termbase afspejler dem, der har udarbejdet den. IATE passer godt til EU-tekster, men dens valg gælder ikke nødvendigvis i andre sammenhænge. Mange virksomheder har desuden egne termlister. Hvis en opgavestiller har en termliste, følges den normalt frem for oversætterens egne valg.

Oversættelseshukommelse og CAT-værktøjer

CAT står for computerstøttet oversættelse. Et CAT-værktøj deler kildeteksten i segmenter, normalt sætninger, og viser dem ved siden af oversættelsen. Kernen er oversættelseshukommelsen, der gemmer tidligere par af kildesegment og oversættelse. Når et nyt segment ligner et gammelt, foreslår værktøjet den tidligere oversættelse. Det er nyttigt til tekster med mange gentagelser, fx manualer og opdaterede versioner af samme dokument. Mange værktøjer kan også koble til en termbase og kontrollere tal og konsekvent brug af termer.

Det er vigtigt at skelne hukommelsen fra maskinoversættelse. Hukommelsen genbruger oversættelser, som mennesker har skrevet, mens maskinoversættelse frembringer ny tekst automatisk. En hukommelse er også kun så god som de oversættelser, den indeholder. Fejl og forældede formuleringer bliver foreslået igen, indtil nogen retter dem. Oversætteren afgør, om et forslag passer, og teksten revideres bagefter.

Korpora, parallelle tekster og stilguides

Korpora er store samlinger af autentiske tekster, som kan søges i. De bruges til at undersøge, hvordan et ord eller en vending faktisk bruges, hvilke ord det står sammen med, og om en formulering lyder naturlig. Et korpus kan afgøre små tvivlsspørgsmål, som ordbogen ikke besvarer.

Parallelle tekster er tekster af samme type og emne, skrevet på målsproget af modersmålstalere. En oversætter af en brugsanvisning kan læse flere originalsprogede danske brugsanvisninger for at se, hvordan fagets sprog er bygget op. Tekster, der findes på flere sprog, som EU’s lovgivning, kan også sammenlignes sprog for sprog.

Stilguides er retningslinjer fra en udgiver, virksomhed eller institution. De fastlægger tiltaleform, tone, stavning, tal, forkortelser og tegnsætning. Tekstning har egne retningslinjer for linjer, tegn og visningstid, som beskrives under undertekster. Stilguiden for en opgave går forud for oversætterens præferencer.

Sådan hænger hjælpemidlerne sammen

I praksis bruges de i en bestemt rækkefølge:

1. En etsproget ordbog på kildesproget afklarer, hvad ordet betyder i sammenhængen.
2. En tosproget ordbog eller termbase giver kandidater på målsproget.
3. En etsproget ordbog, et korpus eller parallelle tekster viser, hvilken kandidat der lyder naturlig.
4. Stilguiden og opgavestillerens termliste afgør de valg, der er aftalt på forhånd.
5. Oversættelseshukommelsen og ordlisten opdateres, så valget kan genbruges.