Undertekster – tekstning af film og tv med undertekst-tjek

Undertekster er skrevet tekst på skærmen, der gengiver lydsporet i fx film, tv og computerspil (Undertekst på Wikipedia). Tekstning er ofte oversættelse med faste rammer: teksten skal være kort nok til, at seeren kan nå at læse den, mens den står på skærmen. Undertekst-tjekket på denne side måler en undertekst mod grænser, man selv vælger. Alt regnes ud i browseren, og ingen tekst sendes nogen steder hen.

Sådan bruges undertekst-tjekket

Undertekstens tekst skrives i tekstfeltet, hvor et linjeskift giver en ny linje, og dernæst angives den tid i sekunder, teksten står på skærmen. Tre grænser kan justeres:

Indstilling	Interval	Standard
Visningstid (sekunder, komma eller punktum som decimaltegn)	0,5–10	3
Maks. tegn pr. linje	20–60	42
Maks. antal linjer	1–3	2
Maks. tegn pr. sekund	8–30	17

Tomme linjer i starten og slutningen fjernes, og mellemrum i enderne af hver linje ignoreres. Er teksten tom, eller er visningstiden ugyldig, vises en fejlbesked i stedet for et resultat.

Hvad måles?

Måling	Sådan regnes den
Tegn pr. linje	Antal tegn i linjen inklusive mellemrum og tegnsætning. Æ, ø og å tæller som ét tegn hver.
Antal linjer	Antallet af linjer i teksten, efter at tomme linjer i start og slutning er fjernet.
Tegn i alt	Summen af linjernes tegn. Linjeskift tæller ikke med.
Tegn pr. sekund	Tegn i alt divideret med visningstiden, vist med én decimal. Det er et mål for læsehastigheden.
Ord	Antal ord adskilt af mellemrum.
Ord pr. minut	Ord divideret med visningstiden og ganget med 60, afrundet til et helt tal.

Resultatet får en status. En linje over grænsen markeres som for lang, flere linjer end tilladt giver for mange linjer, og for mange tegn pr. sekund giver for hurtig at læse. Ellers står der inden for grænserne. Branchen taler ofte om anslag, som svarer til tegn.

Et gennemregnet eksempel

Eksemplet bruger standardgrænserne og en visningstid på 4 sekunder. Undertekstens to linjer lyder:

Toget var forsinket hele aftenen.

De ventede på perronen i en time.

Måling	Resultat
Linje 1	33 tegn
Linje 2	33 tegn
Antal linjer	2
Tegn i alt	33 + 33 = 66
Tegn pr. sekund	66 / 4 = 16,5
Ord	12
Ord pr. minut	12 / 4 × 60 = 180
Status	inden for grænserne

Teksten holder sig under 42 tegn pr. linje, inden for grænsen på to linjer og under 17 tegn pr. sekund. Sættes læsehastigheden ned til 12, som nævnes nedenfor, er 16,5 derimod for hurtigt. Samme undertekst kan altså få forskellig status, afhængigt af hvilke grænser man vælger.

En enkelt linje på 64 tegn, der kun står i 2 sekunder, ender på 32,0 tegn pr. sekund. Den markeres både som for lang (over 42 tegn) og som for hurtig at læse (over 17 tegn pr. sekund).

Grænserne er udgangspunkter, ikke en norm

Standardværdierne er kun udgangspunkter: to linjer, ca. 42 tegn pr. linje og ca. 17 tegn pr. sekund. Retningslinjer for tekstning varierer mellem kanaler, medier og målgrupper, og der findes ikke én officiel dansk norm, som alle følger. Retningslinjerne kan fx fastsætte en lavere læsehastighed for børn.

Mange retningslinjer sætter loftet ved to linjer ad gangen, og ifølge Wikipedia vises der i Danmark normalt 1–2 linjer. Samme artikel anfører, at den danske branche regner med 12 anslag i sekundet, og at to fulde linjer på ca. 37 anslag skal stå i seks sekunder. Tallet 12 ligger under tjekkets standard på 17. Grænsen kan justeres mellem 8 og 30, så begge værdier kan prøves af. Den stilguide, en opgave følger, gælder altid frem for tallene her.

Fra tale til tekst

Tale er ofte hurtigere end læsning, så dialog kondenseres: meningen bevares, ikke hvert ord. Den, der tekster, fastsætter også tidspunkt og varighed for hver undertekst ud fra tidskoden (Subtitles på Wikipedia). Mange retningslinjer anbefaler desuden at dele linjerne efter meningsenheder, så sammenhørende ord står sammen. Undertekster bruges også til at angive sted og tid, fx København, 2004 eller 10 år senere.

I Danmark oversættes film og tv næsten altid med undertekster, undtagen børneprogrammer, som ofte er eftersynkroniserede. Valget mellem tekstning og eftersynkronisering går tilbage til lydfilmens første år. Computerspil har også undertekster, og dem gennemgås under lokalisering.

Tekst til døve og hørehæmmede

Tekst til døve og hørehæmmede er ofte på samme sprog som lyden og kan også beskrive lyde og vise, hvem der taler. Den amerikanske betegnelse er SDH (subtitles for the deaf and hard of hearing) og stammer fra dvd-branchen. Public service-kontrakten for 2024–2026 sætter mål for den statslige public service-virksomhed: den skal tilstræbe at tekste 95 % af de danske programmer, der ikke sendes direkte, og 70 % af de direkte, tekste alle nyhedsudsendelser til bedste sendetid og tilbyde fem hjælpetjenester, bl.a. tegnsprogstolkning og oplæste undertekster (kontrakten hos Slots- og Kulturstyrelsen).

Hvordan får man undertekster væk på tv?

Svaret afhænger af, hvordan underteksterne vises:

• Valgfri undertekster slås fra i tv’ets eller tv-boksens menu. Se efter punkter som Undertekster, Tekst, Tilgængelighed eller Lyd og sprog. Nogle fjernbetjeninger har en særskilt knap.
• Streaming har som regel en menu i selve afspilleren, hvor undertekster kan slås fra eller et andet sprog vælges.
• Indbrændte undertekster er lagt direkte ind i billedet og kan ikke fjernes, når de først er tilføjet.

Dukker teksten op igen, kan både afspillerens og tv’ets indstillinger være årsagen. Menuernes navne varierer fra apparat til apparat.

Hvordan får man arbejde som tekster?

Den, der skriver undertekster, arbejder ofte som oversætter af billedmedier: dialog oversættes og tilpasses til korte tekster med tidskoder. Faget kræver som regel meget sikker sprogbeherskelse i både kilde- og målsprog, et godt skriftsprog og øvelse i at forkorte uden at miste meningen. Uddannelsesveje er beskrevet på siden om uddannelse som oversætter, translatør og tolk, og arbejdsforløbet fra kildetekst til færdig tekst på siden om oversætterens arbejde. Siden kan ikke love, at der er ledige opgaver.