Oversættelse af fagtekster – jura, teknik, medicin og markedsføring

Fagoversættelse er oversættelse af tekster, der hører til et bestemt fagområde, fx en kontrakt, en brugervejledning, en patientinformation eller en kampagne. Det er ikke nok at forstå ordene. Oversættelsen skal bruge de udtryk, som fagets udøvere forventer, og den skal passe til den læser og det formål, teksten har. Her gennemgås de fire hovedtyper, hvad der kræver særlig opmærksomhed i hver af dem, og hvordan terminologi og kvalitetssikring fungerer i praksis.

Fagoversættelse: fagsprog og terminologi

Fagsprog er de ord og vendinger, der har en særlig betydning inden for et fag eller en branche (Fagsprog på Wikipedia). Et ord kan betyde én ting i hverdagssproget og noget andet i en kontrakt eller en teknisk specifikation, og det samme begreb kan hedde noget forskelligt i to lande. Derfor arbejder en fagoversætter med terminologi: at finde, vælge og bruge termerne konsekvent.

Tre forhold går igen i alle fagtekster:

• Terminologi. Et begreb skal som hovedregel have ét navn gennem hele teksten.
• Præcision. Tal, enheder, henvisninger og forkortelser skal følge kildeteksten, medmindre målsproget kræver en anden skrivemåde.
• Læser og formål. En vejledning til fagfolk oversættes anderledes end en tekst til almindelige læsere, selv om indholdet er det samme. Tanken om, at formålet styrer valgene, kendes fra skopos-teorien, som beskrives under oversættelsesteori.

De fire hovedtyper

Juridiske tekster

Hvert retssystem har sine egne begreber, og et udtryk kan se ens ud på to sprog uden at dække de samme regler. Oversætteren vælger mellem at bruge den nærmeste modsvarighed på målsproget, beholde det oprindelige udtryk og forklare det eller omskrive. Ordlyden vejer tungt, fordi små ændringer kan flytte betydningen af en pligt eller en ret.

Skal et dokument bruges over for en myndighed, kan der gælde særlige krav til påtegning og form. Det er modtageren, der afgør dem, og de er omtalt under bekræftet oversættelse. Siden her er generel information og ikke juridisk rådgivning.

Tekniske tekster

Manualer, datablade og specifikationer skal være entydige. Det betyder korte sætninger, ensartede betegnelser for dele og funktioner og nøjagtige tal og enheder. Sikkerhedsadvarsler skal kunne forstås med det samme, og tekst, tegninger og mærkater skal passe sammen. Tal, enheder og datoer skrives efter målsprogets konventioner.

Medicinske tekster

Medicinske tekster, fx patientinformation og faglige artikler, stiller store krav til præcision, fordi fejl i tal og enheder kan få alvorlige følger. Fagudtrykkene bygger ofte på latinske og græske led som -logi (‚læren om‘), og dem gennemgår siden om lægelatin sprogligt. Teksten kan have meget forskellige læsere, fagpersoner og lægfolk, og sproget skal tilpasses dem.

Denne side handler kun om sprog og præcision. Spørgsmål om indholdet i en medicinsk tekst hører hjemme hos læge eller andet sundhedsfagligt personale.

Markedsføring og transcreation

Reklamer, slogans og kampagnetekster skal virke på læseren, ikke blot forstås. Her bruges ofte transcreation, en sammentrækning af translation og creation: budskabets hensigt, stil og tone bevares, mens ordene kan blive helt anderledes. Humor, ordspil og kulturelle referencer fungerer sjældent, hvis de oversættes ordret, så teksten omskrives til målgruppen (Transcreation på Wikipedia).

Begrebet bruges især i reklame, apps og spil. Wikipedia placerer det i den frie ende af skalaen mellem ordret og fri oversættelse og peger på, at det er omdiskuteret, om det er en selvstændig oversættelsesform.

Terminologi i praksis

Terminologiarbejdet foregår typisk med disse trin:

1. Opgavens fagområde og læsergruppe afklares.
2. Eksisterende termlister, stilguider og tidligere oversættelser findes frem, hvis de findes.
3. Usikre termer slås op i tosprogede og etsprogede kilder og afprøves i sammenhæng.
4. Valgte termer samles, så de bruges ens i hele teksten og i senere tekster.

Redskaberne er beskrevet under ordbøger, termbaser og oversættelseshukommelse. Har afsenderen egne termer, er det normalt dem, der skal bruges.

Kvalitetssikring og ansvar

Fagtekster læses sjældent kun for oplevelsens skyld. De bruges til at handle, betjene udstyr eller forstå en aftale, og fejl kan derfor få praktiske følger. Kvalitetssikring kan mindske risikoen, men fejl kan stadig forekomme.

Den internationale standard ISO 17100 for oversættelsestjenester beskriver ifølge Wikipedia revision foretaget af en anden person end oversætteren som en obligatorisk del af processen. Standarden nævner desuden en valgfri gennemgang af, om teksten egner sig til det aftalte formål, og en valgfri korrekturlæsning (ISO 17100 på Wikipedia). De nøjagtige krav står i standarden selv.

Hvem der hæfter for en fejl, afhænger af aftalen og af tekstens type. Det er ikke noget, siden her kan afgøre.

Spørgsmål, der afgør oversættelsen

Spørgsmål	Hvorfor det betyder noget
Hvem skal læse teksten?	Fagfolk, myndigheder og almindelige læsere kræver hver sit sprogleje.
Hvad skal teksten bruges til?	Formålet afgør, hvor tæt oversættelsen skal følge kildeteksten, og hvor meget der må omskrives.
Findes der termlister eller stilguider?	De sikrer, at samme begreb får samme navn.
Skal dokumentet fremlægges for en myndighed?	Modtageren fastsætter kravene, og dem kan man spørge om på forhånd.
Hvem kontrollerer fagindholdet?	En fagperson eller en anden oversætter kan læse teksten igennem, før den bruges.