Latin oversættelse – klassisk latin, faste udtryk og lægelatin

Latin oversættelse handler om at læse endelser. I latin ligger kasus, person og tid i ordenes form, og kendeord findes ikke, så ordstillingen siger langt mindre om betydningen end på dansk. Sprogformen betyder også noget: klassisk latin, middelalderlatin og kirkelatin er ikke ens, og lægelatin er en blanding af latinske og græske led. Siden gennemgår det, en oversætter holder øje med, og behandler lægelatin rent sprogligt.

Latin oversættelse: klassisk latin, middelalderlatin og kirkelatin

Latin blev talt i oldtidens Romerrige og har ingen modersmålstalere i dag. Sproget optræder i flere former:

• Klassisk latin var en litterær sprogform formet af talere, digtere og historikere.
• Middelalderlatin er det skrevne latin fra tiden efter den klassiske periode. Grammatik og stavning er løsere, og diftongen ae skrives fx ofte som e.
• Kirkelatin bruges stadig som Pavestolens officielle sprog.

Efter Vestromerrigets fald forblev latin i århundreder Europas fællessprog for videnskab og lærdom. Derfor findes latinske tekster af meget forskellig art: digte, retsskrifter, naturvidenskabelige værker og kirkelige tekster. En oversætter skal vide, hvilken sprogform teksten er skrevet i, før ordene slås op.

Sådan læser man en latinsk sætning

Latin har seks kasus: nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, ablativ og vokativ. Endelsen viser, hvilken rolle ordet har. Derfor kan ordstillingen variere uden at ændre meningen:

• Puella puerum videt (‚pigen ser drengen‘)
• Puerum puella videt (‚pigen ser drengen‘)

Her er puella nominativ (subjekt) og puerum akkusativ (objekt) i begge sætninger. Latin har ingen kendeord, så puella kan betyde både ‚pige‘, ‚en pige‘ og ‚pigen‘. Oversætteren vælger ud fra sammenhængen.

Verbet bærer person og tid i sin endelse: amat betyder ‚han elsker‘, amavit ‚han elskede‘ og amabit ‚han vil elske‘.

Opslag i en tosproget ordbog sker i grundformen. Navneord opføres med nominativ og genitiv (puella, puellae), og verber med fire hovedformer (amo, amare, amavi, amatum, ‚elske‘). Latin har desuden konstruktioner som akkusativ med infinitiv og ablativus absolutus, som ikke har direkte danske modsvarigheder og må omskrives. Om ordbøger og andre hjælpemidler kan man læse under ordbøger og hjælpemidler.

Faste latinske udtryk i dansk

Mange latinske udtryk bruges som lån i dansk. Her er betydningen i dansk det, der tæller; ordlyden er kun en vejledning.

Udtryk	Ordret	Betydning i dansk
et cetera (etc.)	og de øvrige	og så videre
ad hoc	til dette	til netop dette formål eller tilfælde
per se	ved sig selv	i sig selv
status quo	tilstanden, hvori	den nuværende tilstand
pro forma	for formens skyld	rent formelt, uden reelt indhold
ex officio	fra embedet	på embedets vegne

Udtrykkene skal ikke nødvendigvis oversættes. I en dansk tekst fungerer ad hoc og status quo som danske ord, og de kan stå uoversat. Oversætteren skal vurdere, om læseren forstår dem.

Latinske forkortelser i andre sprog

Latin lever også videre i forkortelser, som oversættere møder i engelske og danske tekster. De oversættes som regel med den tilsvarende danske forkortelse eller med hele udtrykket.

Forkortelse	Latin	Dansk
e.g.	exempli gratia	fx
i.e.	id est	dvs.
etc.	et cetera	osv.
cf.	confer	jf.
a.m. og p.m.	ante meridiem og post meridiem	før og efter middag

Den sidste række vises i klokkeslæt i engelske tekster. I danske tekster angives klokkeslæt normalt i 24-timersur, så p.m. skal regnes om og ikke oversættes ordret.

Jura og videnskab

Mange juridiske principper lever videre i latinske termer, fx pacta sunt servanda (‚aftaler skal holdes‘) og in dubio pro reo (‚i tvivl til fordel for den anklagede‘). Termerne kan stå i en tekst som faste udtryk, men deres præcise betydning afhænger af sammenhængen. Hvordan juridiske og andre fagtekster oversættes, beskrives under fagtekster.

Også videnskabens artsnavne er latinske. De består af to dele og skrives med kursiv, fx Homo sapiens (‚det vise menneske‘). Artsnavne oversættes ikke, men bevares i den latinske form.

Lægelatin: orddannelse og endelser

Lægelatin er et fagsprog, hvor ord sættes sammen af latinske og græske led efter faste mønstre. Kender man ledene, kan man ofte se, hvordan et ord er bygget. Ved lægelatin oversættelse handler arbejdet i første omgang om at skille ordet ad i dets led. Forklaringen her er rent sproglig.

• -itis: betændelse (fx tonsillitis)
• -ektomi: kirurgisk fjernelse (fx mastektomi)
• -tomi: indsnit
• -skopi: undersøgelse ved at se (fx endoskopi)
• -logi: læren om
• hyper-: over det normale (fx hypertension)
• hypo-: under (fx hypoxi)
• dexter: højre, og sinister: venstre

Ikke alle led er latinske: -itis, -ektomi, -tomi, -skopi, -logi, hyper- og hypo- kommer fra græsk, mens dexter og sinister er latinske.

Oversigten er et eksempel på, hvordan ord bygges. Den forklarer ikke, hvad en bestemt diagnose betyder for en person, og den kan ikke bruges til at tolke en journal. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvad der står i din journal.

Typiske faldgruber ved latin oversættelse

• Korte sætninger uden sammenhæng. Mottoer og citater kan have flere læsninger, hvis kasus og ordstilling ikke tages alvorligt.
• Moderne begreber. Klassisk latin har ikke ord for moderne ting. Oversætteren må vælge mellem en omskrivning og et nyere latinsk ord.
• Forskellige stavemåder. Middelalderlige håndskrifter kan stave ord anderledes end klassiske udgaver, og det kan forvirre ved opslag.
• Stednavne. Mange steder har en latinsk form, fx Hafnia for København. Den bør slås op og ikke gættes.

Hvordan oversætterens arbejde forløber fra tekst til færdig oversættelse, kan man læse under oversætterens arbejdsgang. Spørgsmålet om at holde sig tæt til kildeteksten eller gøre den let at læse gennemgås under oversættelsesteori.