Spring til indholdet
Menu

Afdeling 4 · Sprogpar3 af 6

Dansk, svensk og norsk – oversættelse mellem nabosprog

Opdateret

Kort fortalt

Svensk og norsk ligner dansk så meget, at mange forstår dem uden oversættelse, men ligheden skjuler falske venner, andre talord og to norske skriftsprog. Siden viser, hvor fejlene opstår, og hvornår oversættelse giver mening.

Papirklip af tre overlappende cirkler i rød, turkis og mørk turkis med små fugle imellem
AI-genereret billede

Dansk, svensk og norsk er så tæt beslægtede, at mange kan læse nabosprogene uden hjælp. Alligevel er der en grund til, at dansk-svensk oversættelse og oversættelse mellem dansk og norsk er et fag: ligheden skjuler falske venner, andre talord, forskellig stavning og i Norge to officielle skriftsprog. Siden gennemgår de steder, hvor fejl opstår, og forklarer, hvornår det giver mening at oversætte mellem nabosprog.

Dansk-svensk oversættelse: ligheder og forskelle

Dansk, svensk og norsk er mere eller mindre indbyrdes forståelige, men ikke lige meget i alle retninger. Skrevne tekster er ofte lettere at gennemskue end tale, fordi stavning og ordforråd ligner hinanden mere end udtalen. Tabellen viser, hvor tæt de almindeligste ord ligger.

Dansk Norsk (bokmål) Svensk
jeg jeg jag
ikke ikke inte
hvad hva vad
meget mye mycket
også også också
tak takk tack
bog bok bok
gade gate gata

Mange ord kan altså næsten læses direkte, men ligheden gør det lettere at overse de ord, der adskiller sig. Det er derfor værd at slå de ord op, der virker ukomplicerede, og at læse teksten højt for at høre, om den lyder naturlig på målsproget. Hvordan et oversættelsesforløb ser ud fra start til slut, står under oversætterens arbejdsgang.

Falske venner mellem de nordiske sprog

Falske venner er ord, der ligner hinanden, men har forskellig betydning. Mellem de nordiske sprog er de særligt lumske, fordi resten af sætningen ofte ligner den på dansk.

Ord Betyder Dansk ord, der ligner
rolig (svensk) sjov, underholdende rolig (stille, afdæmpet)
frukost (svensk), frokost (norsk) morgenmad frokost (måltid midt på dagen)
glass (svensk) is glas
rar (norsk) mærkelig, sær rar (sød, venlig)
semester (svensk) ferie semester (halvår i en uddannelse)
by (svensk) landsby by (større bebyggelse)

Tabellen viser, at hvert ord skal vurderes for sig. Glass er is på svensk, men på norsk betyder glass det samme som dansk glas. Derfor gælder en oversættelse fra svensk til dansk ikke automatisk for norsk, og omvendt.

Svensk Hon är rolig betyder ‚hun er sjov‘, mens dansk Hun er rolig betyder ‚hun er stille og afdæmpet‘. Svensk Han har semester betyder ‚han har ferie‘, ikke at han er i gang med et nyt halvår på uddannelsen.

Tal, bestemthed og andre småting

  • Talord. Dansk tæller 50, 70 og 90 på en særlig måde: halvtreds, halvfjerds og halvfems. Norsk og svensk bruger regelmæssige former: femti, sytti, nitti på norsk og femtio, sjuttio, nittio på svensk. Her er fejlkilden især tal, der læses højt og skrives ned.
  • Bestemthed med adjektiv. Svensk og norsk sætter både en foranstillet artikel og en bestemt endelse på navneordet: svensk den stora boken, norsk den store boken. Dansk nøjes med artiklen: den store bog.
  • Bogstaver. Svensk bruger ä og ö, hvor dansk og norsk bruger æ og ø. Stednavne bevares ofte i den lokale stavemåde, men nogle byer har et eget navn på hvert sprog, fx København på dansk og Köpenhamn på svensk.
  • Valuta. Danmark, Norge og Sverige har alle kroner, men de er tre forskellige valutaer med koderne DKK, NOK og SEK. Beløb bør derfor angive, hvilken valuta der er tale om. Formater for tal, datoer og valuta gennemgås nærmere under lokalisering.

Oversættelse til norsk: bokmål og nynorsk

Norsk har to officielle skriftsprog. Bokmål har rødder i det dansk-norske skriftsprog, og nynorsk er bygget på norske dialekter med bl.a. Ivar Aasens arbejde som grundlag. Før 1929 hed de henholdsvis riksmål og landsmål. I en måling fra 2005 skrev 86,3 % primært bokmål og 7,5 % primært nynorsk.

Oversættelse fra dansk til norsk går derfor oftest til bokmål, som i skrift ligger tæt på dansk. Men om en tekst skal være på bokmål, nynorsk eller begge dele, afhænger af modtageren, og modtageren bør spørges. En norsk oversættelse, hvor kun stavningen er ændret, kan let komme til at lyde som dansk med norske ord.

Hvornår giver det mening at oversætte mellem nabosprog?

Til hverdagsbrug er det ofte nok at læse et nabosprog uden oversættelse. En svensk-dansk oversættelse eller en norsk oversættelse bliver relevant, når teksten har en bestemt modtager, og fejl får konsekvenser: brugsanvisninger, markedsføring, kontrakter og tekster til offentligheden. Her skal teksten fungere som en tekst skrevet på modtagerens eget sprog, og falske venner, talord og valuta skal være rigtige.

I offentlig sammenhæng spiller Nordisk sprogkonvention fra 1980’erne en rolle. Den giver borgere fra de nordiske lande ret til at bruge svensk, dansk, norsk, finsk eller islandsk over for bl.a. sundheds-, social-, skatte- og skolemyndigheder, politi og domstole i et andet nordisk land, uden at de selv skal betale for tolkning eller oversættelse. Man skal selv bede om tolk. Hvad en myndighed i praksis tilbyder, afhænger af myndigheden, så den er den rigtige at spørge. Om tolkning generelt, også mellem nabosprog, kan man læse under tolk.

Falske venner findes også mellem dansk og engelsk, og her er listen længere. Det beskrives under oversættelse mellem dansk og engelsk.

Spørgsmål og svar

Kan danskere, svenskere og nordmænd forstå hinanden uden oversættelse?

I nogen grad. Sprogene er indbyrdes forståelige, men ikke lige meget i alle retninger, og skriftlige tekster er ofte lettere at gennemskue end tale. Ligheden kan også narre, fordi falske venner som rolig og frokost betyder noget andet på tværs af grænserne.

Hvad betyder frokost på svensk og norsk?

På svensk hedder det frukost og betyder morgenmad, og norsk frokost betyder også morgenmad. På dansk er frokost et måltid midt på dagen.

Hvad er forskellen på bokmål og nynorsk?

Bokmål har udviklet sig fra dansk-norsk skriftsprog, mens nynorsk er bygget på norske dialekter. Begge er officielle skriftsprog i Norge, og de hed før 1929 riksmål og landsmål.

Har man ret til at bruge sit eget sprog over for myndigheder i et andet nordisk land?

Nordisk sprogkonvention giver borgere ret til at bruge svensk, dansk, norsk, finsk eller islandsk over for bl.a. sundheds-, social-, skatte- og skolemyndigheder, politi og domstole uden selv at betale for tolkning eller oversættelse. Man skal selv bede om tolk, og myndigheden kan oplyse, hvad der gælder i praksis.

Kilder