Dansk-grønlandsk oversættelse – et sprog bygget af lange ord

Grønlandsk (kalaallisut, ‚grønlændernes sprog‘) er et polysyntetisk sprog: ord bygges af en rod og en række led, så ét ord kan rumme det, dansk siger med en hel sætning. Derfor kan dansk grønlandsk oversættelse sjældent foregå ord for ord. Oversætteren skal først forstå hele sætningen og derefter bygge den op på ny i målsproget. Sproget hører til den inuitiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie.

Et sprog bygget af lange ord

Et eksempel fra beskrivelserne af sproget er ordet angerlarniaraluarpunga. Det består af fire dele:

Led	Betydning
angerlar-	tage hjem
-niar-	planlægge
-aluar-	dog
-punga	jeg

Samlet svarer det til den danske sætning ‚jeg havde ellers tænkt mig at tage hjem‘, der består af otte ord. Grønlandsk lægger altså mange af de oplysninger, dansk fordeler på små ord, ind i selve ordet. Det betyder, at en tekst kan have langt færre ord på grønlandsk end på dansk, selv om indholdet er det samme. Ordtal kan derfor ikke sammenlignes direkte mellem de to sprog.

Roden angiver ordets kerne, og de efterfølgende led tilføjer betydning, i eksemplet ‚planlægge‘, ‚dog‘ og personen ‚jeg‘. Skal et langt grønlandsk ord oversættes til dansk, skal oversætteren kunne skille det ad og forstå, hvad hvert led bidrager med. Den anden vej skal en dansk sætning opbygges led for led, før den kan skrives som ét grønlandsk ord.

Dansk grønlandsk oversættelse i praksis

Polysyntesen får nogle konsekvenser for arbejdet:

• Sætningen oversættes, ikke ordene. Rækkefølge og opdeling følger ikke dansk. Et ord kan svare til en hel sætning, og en dansk sætning kan blive til få grønlandske ord.
• Kildeteksten skal være entydig. Oplysninger, som dansk kan lade stå åbne, kan skulle afgøres, fordi de sidder i ordets led. Uklare danske formuleringer giver derfor flere spørgsmål.
• Terminologi og ordforråd. Retskrivning og ordforråd fastlægges af Oqaasileriffik, Grønlands sprogsekretariat, som ligger ved universitetet Ilisimatusarfik i Nuuk. Om ordbøger og termlister kan man læse mere under ordbøger og hjælpemidler.
• Strategi. Spørgsmålet om at tilpasse en tekst til læserne eller bevare træk fra kildeteksten gennemgås under oversættelsesteori.

Hvordan et oversættelsesforløb er opbygget fra kildetekst til levering, kan man læse om under oversætterens arbejdsgang. Hvilke krav en myndighed eller en institution stiller til en oversættelse, afhænger af modtageren.

Fra grønlandsk til dansk

Går oversættelsen den anden vej, er den første opgave at skille de lange ord ad. Hvert ord analyseres: Hvad er roden, og hvilke led følger efter? Først derefter kan indholdet formuleres som en eller flere danske sætninger, og et enkelt grønlandsk ord kan blive til en hel dansk sætning, som i eksemplet ovenfor. Tekster, der er skrevet i en ældre retskrivning eller på en anden dialekt end vestgrønlandsk, kræver ekstra opmærksomhed, fordi former og ordforråd kan afvige fra nutidigt skriftsprog.

Sådan gør man en dansk tekst klar til oversættelse

Når en dansk tekst skal på grønlandsk, kan nogle forhold lette arbejdet:

• Korte, entydige sætninger, hvor det er klart, hvem der gør hvad.
• Ingen ordspil, billedsprog eller talemåder, som ikke kan gengives ord for ord.
• Faste betegnelser for institutioner, love og fagudtryk, så de kan slås op eller aftales på forhånd.
• Oplysning om, hvem der skal læse teksten, og hvor den skal bruges, fordi det kan påvirke ordvalg og stil.

Det er almindelige hensyn i oversættelsesarbejde og ikke krav. Er teksten et dokument til en myndighed, afhænger kravene af modtageren, som bør spørges.

Sprogets status

Grønlandsk tales af flere titusinde, mest i Grønland, men også i Danmark. Det er det eneste inuitiske sprog, der ikke er et minoritetssprog i sit primære udbredelsesområde. De inuitiske sprog i Quebec, Alaska og Sibirien er truet af hhv. fransk, engelsk og russisk.

Sprogets officielle status er fastlagt i lovgivningen:

• Hjemmestyreloven af 1978 slog i § 9 fast, at grønlandsk er hovedsproget i Grønland, og at dansk skal undervises grundigt.
• Selvstyreloven af 2009 bestemmer i § 20, at det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland. Siden juni 2009 har grønlandsk været det eneste officielle sprog; før da delte det status med dansk.

Dialekter og skriftsprog

Sproget har tre hoveddialekter: vestgrønlandsk, som er den største og grundlag for skriftsproget, østgrønlandsk (tunumiisut) og thulesprog (inuktun). Dialekternes ordforråd kan afvige betydeligt fra hinanden. En oversættelse skrevet på skriftsproget vil derfor følge vestgrønlandsk, og modtagerne i andre egne kan have andre forventninger. Tal for de enkelte dialekter er ikke opgjort i de kilder, siden bygger på.

Retskrivning og lån fra dansk

Grønlandsk blev i lang tid skrevet efter en retskrivning udarbejdet i 1800-tallet af missionæren Samuel Kleinschmidt. Den blev brugt, indtil en reform i begyndelsen af 1970’erne bragte skriften tættere på udtalen. Ældre tekster kan derfor se anderledes ud end nutidige, og det er en fordel at vide, hvilken retskrivning en kildetekst følger, før den oversættes.

Sprogsekretariatet arbejder bl.a. også med stednavne og personnavne. Stednavne i Grønland kan have både en grønlandsk og en ældre dansk form, fx Nuuk, der tidligere hed Godthåb på dansk. Hvilken form en tekst bruger, afhænger af modtageren og af sammenhængen.

Efter omkring 300 års kontakt med dansk har grønlandsk optaget mange danske ord. Ender et dansk ord på en konsonant, får det typisk et -i, og konsonanten kan fordobles: bøffi og bussit er eksempler. Fra nordboerne, der boede i Grønland fra 985 til midten af 1400-tallet, har sproget kun overtaget få ord.